Conjugation of formgiva
dated form of formge Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | formgiva |
Presens
| jag | formgiver |
| du | formgiver |
| han / hon / den / det | formgiver |
| vi | formgiver |
| ni | formgiver |
| de | formgiver |
Preteritum
| jag | formgav |
| du | formgav |
| han / hon / den / det | formgav |
| vi | formgav |
| ni | formgav |
| de | formgav |
Supinum
| jag | formgivit |
| du | formgivit |
| han / hon / den / det | formgivit |
| vi | formgivit |
| ni | formgivit |
| de | formgivit |
Imperativ
| — | formgiv |
Passiv
Infinitiv
| — | formgivas |
Presens
| jag | formgivs |
| du | formgivs |
| han / hon / den / det | formgivs |
| vi | formgivs |
| ni | formgivs |
| de | formgivs |
Preteritum
| jag | formgavs |
| du | formgavs |
| han / hon / den / det | formgavs |
| vi | formgavs |
| ni | formgavs |
| de | formgavs |
Supinum
| jag | formgivits |
| du | formgivits |
| han / hon / den / det | formgivits |
| vi | formgivits |
| ni | formgivits |
| de | formgivits |