Conjugation of flagellera
to flagellate, to whip Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flagellera |
Presens
| jag | flagellerar |
| du | flagellerar |
| han / hon / den / det | flagellerar |
| vi | flagellerar |
| ni | flagellerar |
| de | flagellerar |
Preteritum
| jag | flagellerade |
| du | flagellerade |
| han / hon / den / det | flagellerade |
| vi | flagellerade |
| ni | flagellerade |
| de | flagellerade |
Supinum
| jag | flagellerat |
| du | flagellerat |
| han / hon / den / det | flagellerat |
| vi | flagellerat |
| ni | flagellerat |
| de | flagellerat |
Imperativ
| — | flagellera |
Passiv
Infinitiv
| — | flagelleras |
Presens
| jag | flagelleras |
| du | flagelleras |
| han / hon / den / det | flagelleras |
| vi | flagelleras |
| ni | flagelleras |
| de | flagelleras |
Preteritum
| jag | flagellerades |
| du | flagellerades |
| han / hon / den / det | flagellerades |
| vi | flagellerades |
| ni | flagellerades |
| de | flagellerades |
Supinum
| jag | flagellerats |
| du | flagellerats |
| han / hon / den / det | flagellerats |
| vi | flagellerats |
| ni | flagellerats |
| de | flagellerats |