Conjugation of förnimma
to notice, to be aware of, to sense Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förnimma |
Presens
| jag | förnimmer |
| du | förnimmer |
| han / hon / den / det | förnimmer |
| vi | förnimmer |
| ni | förnimmer |
| de | förnimmer |
Preteritum
| jag | förnam |
| du | förnam |
| han / hon / den / det | förnam |
| vi | förnam |
| ni | förnam |
| de | förnam |
Supinum
| jag | förnummit |
| du | förnummit |
| han / hon / den / det | förnummit |
| vi | förnummit |
| ni | förnummit |
| de | förnummit |
Imperativ
| — | förnim |
Passiv
Infinitiv
| — | förnimmas |
Presens
| jag | förnims |
| du | förnims |
| han / hon / den / det | förnims |
| vi | förnims |
| ni | förnims |
| de | förnims |
Preteritum
| jag | förnams |
| du | förnams |
| han / hon / den / det | förnams |
| vi | förnams |
| ni | förnams |
| de | förnams |
Supinum
| jag | förnummits |
| du | förnummits |
| han / hon / den / det | förnummits |
| vi | förnummits |
| ni | förnummits |
| de | förnummits |