Conjugation of förnöja
satisfy, please, amuse Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förnöja |
Presens
| jag | förnöjer |
| du | förnöjer |
| han / hon / den / det | förnöjer |
| vi | förnöjer |
| ni | förnöjer |
| de | förnöjer |
Preteritum
| jag | förnöjde |
| du | förnöjde |
| han / hon / den / det | förnöjde |
| vi | förnöjde |
| ni | förnöjde |
| de | förnöjde |
Supinum
| jag | förnöjt |
| du | förnöjt |
| han / hon / den / det | förnöjt |
| vi | förnöjt |
| ni | förnöjt |
| de | förnöjt |
Imperativ
| — | förnöj |
Passiv
Infinitiv
| — | förnöjas |
Presens
| jag | förnöjs |
| du | förnöjs |
| han / hon / den / det | förnöjs |
| vi | förnöjs |
| ni | förnöjs |
| de | förnöjs |
Preteritum
| jag | förnöjdes |
| du | förnöjdes |
| han / hon / den / det | förnöjdes |
| vi | förnöjdes |
| ni | förnöjdes |
| de | förnöjdes |
Supinum
| jag | förnöjts |
| du | förnöjts |
| han / hon / den / det | förnöjts |
| vi | förnöjts |
| ni | förnöjts |
| de | förnöjts |