Conjugation of föreskriva
to prescribe, to instruct, to order Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | föreskriva |
Presens
| jag | föreskriver |
| du | föreskriver |
| han / hon / den / det | föreskriver |
| vi | föreskriver |
| ni | föreskriver |
| de | föreskriver |
Preteritum
| jag | föreskrev |
| du | föreskrev |
| han / hon / den / det | föreskrev |
| vi | föreskrev |
| ni | föreskrev |
| de | föreskrev |
Supinum
| jag | föreskrivit |
| du | föreskrivit |
| han / hon / den / det | föreskrivit |
| vi | föreskrivit |
| ni | föreskrivit |
| de | föreskrivit |
Imperativ
| — | föreskriv |
Passiv
Infinitiv
| — | föreskrivas |
Presens
| jag | föreskrivs |
| du | föreskrivs |
| han / hon / den / det | föreskrivs |
| vi | föreskrivs |
| ni | föreskrivs |
| de | föreskrivs |
Preteritum
| jag | föreskrevs |
| du | föreskrevs |
| han / hon / den / det | föreskrevs |
| vi | föreskrevs |
| ni | föreskrevs |
| de | föreskrevs |
Supinum
| jag | föreskrivits |
| du | föreskrivits |
| han / hon / den / det | föreskrivits |
| vi | föreskrivits |
| ni | föreskrivits |
| de | föreskrivits |