Conjugation of erfordra
to require (usually something abstract) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erfordra |
Presens
| jag | erfordrar |
| du | erfordrar |
| han / hon / den / det | erfordrar |
| vi | erfordrar |
| ni | erfordrar |
| de | erfordrar |
Preteritum
| jag | erfordrade |
| du | erfordrade |
| han / hon / den / det | erfordrade |
| vi | erfordrade |
| ni | erfordrade |
| de | erfordrade |
Supinum
| jag | erfordrat |
| du | erfordrat |
| han / hon / den / det | erfordrat |
| vi | erfordrat |
| ni | erfordrat |
| de | erfordrat |
Imperativ
| — | erfordra |
Passiv
Infinitiv
| — | erfordras |
Presens
| jag | erfordras |
| du | erfordras |
| han / hon / den / det | erfordras |
| vi | erfordras |
| ni | erfordras |
| de | erfordras |
Preteritum
| jag | erfordrades |
| du | erfordrades |
| han / hon / den / det | erfordrades |
| vi | erfordrades |
| ni | erfordrades |
| de | erfordrades |
Supinum
| jag | erfordrats |
| du | erfordrats |
| han / hon / den / det | erfordrats |
| vi | erfordrats |
| ni | erfordrats |
| de | erfordrats |