Conjugation of erhålla
to obtain, to receive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erhålla |
Presens
| jag | erhåller |
| du | erhåller |
| han / hon / den / det | erhåller |
| vi | erhåller |
| ni | erhåller |
| de | erhåller |
Preteritum
| jag | erhöll |
| du | erhöll |
| han / hon / den / det | erhöll |
| vi | erhöll |
| ni | erhöll |
| de | erhöll |
Supinum
| jag | erhållit |
| du | erhållit |
| han / hon / den / det | erhållit |
| vi | erhållit |
| ni | erhållit |
| de | erhållit |
Imperativ
| — | erhåll |
Passiv
Infinitiv
| — | erhållas |
Presens
| jag | erhålls |
| du | erhålls |
| han / hon / den / det | erhålls |
| vi | erhålls |
| ni | erhålls |
| de | erhålls |
Preteritum
| jag | erhölls |
| du | erhölls |
| han / hon / den / det | erhölls |
| vi | erhölls |
| ni | erhölls |
| de | erhölls |
Supinum
| jag | erhållits |
| du | erhållits |
| han / hon / den / det | erhållits |
| vi | erhållits |
| ni | erhållits |
| de | erhållits |