Conjugation of döma
imagine my surprise (when ...) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | döma |
Presens
| jag | dömer |
| du | dömer |
| han / hon / den / det | dömer |
| vi | dömer |
| ni | dömer |
| de | dömer |
Preteritum
| jag | dömde |
| du | dömde |
| han / hon / den / det | dömde |
| vi | dömde |
| ni | dömde |
| de | dömde |
Supinum
| jag | dömt |
| du | dömt |
| han / hon / den / det | dömt |
| vi | dömt |
| ni | dömt |
| de | dömt |
Imperativ
| — | döm |
Passiv
Infinitiv
| — | dömas |
Presens
| jag | döms |
| du | döms |
| han / hon / den / det | döms |
| vi | döms |
| ni | döms |
| de | döms |
Preteritum
| jag | dömdes |
| du | dömdes |
| han / hon / den / det | dömdes |
| vi | dömdes |
| ni | dömdes |
| de | dömdes |
Supinum
| jag | dömts |
| du | dömts |
| han / hon / den / det | dömts |
| vi | dömts |
| ni | dömts |
| de | dömts |