Conjugation of döma bort
to disallow, to rule out Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | döma bort |
Presens
| jag | dömer bort |
| du | dömer bort |
| han / hon / den / det | dömer bort |
| vi | dömer bort |
| ni | dömer bort |
| de | dömer bort |
Preteritum
| jag | dömde bort |
| du | dömde bort |
| han / hon / den / det | dömde bort |
| vi | dömde bort |
| ni | dömde bort |
| de | dömde bort |
Supinum
| jag | dömt bort |
| du | dömt bort |
| han / hon / den / det | dömt bort |
| vi | dömt bort |
| ni | dömt bort |
| de | dömt bort |
Imperativ
| — | döm bort |
Passiv
Infinitiv
| — | dömas bort |
Presens
| jag | döms bort |
| du | döms bort |
| han / hon / den / det | döms bort |
| vi | döms bort |
| ni | döms bort |
| de | döms bort |
Preteritum
| jag | dömdes bort |
| du | dömdes bort |
| han / hon / den / det | dömdes bort |
| vi | dömdes bort |
| ni | dömdes bort |
| de | dömdes bort |
Supinum
| jag | dömts bort |
| du | dömts bort |
| han / hon / den / det | dömts bort |
| vi | dömts bort |
| ni | dömts bort |
| de | dömts bort |