Conjugation of bifalla
to second, to agree as a second person; to support a suggestion Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bifalla |
Presens
| jag | bifaller |
| du | bifaller |
| han / hon / den / det | bifaller |
| vi | bifaller |
| ni | bifaller |
| de | bifaller |
Preteritum
| jag | biföll |
| du | biföll |
| han / hon / den / det | biföll |
| vi | biföll |
| ni | biföll |
| de | biföll |
Supinum
| jag | bifallit |
| du | bifallit |
| han / hon / den / det | bifallit |
| vi | bifallit |
| ni | bifallit |
| de | bifallit |
Imperativ
| — | bifall |
Passiv
Infinitiv
| — | bifallas |
Presens
| jag | bifalls |
| du | bifalls |
| han / hon / den / det | bifalls |
| vi | bifalls |
| ni | bifalls |
| de | bifalls |
Preteritum
| jag | bifölls |
| du | bifölls |
| han / hon / den / det | bifölls |
| vi | bifölls |
| ni | bifölls |
| de | bifölls |
Supinum
| jag | bifallits |
| du | bifallits |
| han / hon / den / det | bifallits |
| vi | bifallits |
| ni | bifallits |
| de | bifallits |