Conjugation of bettla
to beg (as a beggar) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bettla |
Presens
| jag | bettlar |
| du | bettlar |
| han / hon / den / det | bettlar |
| vi | bettlar |
| ni | bettlar |
| de | bettlar |
Preteritum
| jag | bettlade |
| du | bettlade |
| han / hon / den / det | bettlade |
| vi | bettlade |
| ni | bettlade |
| de | bettlade |
Supinum
| jag | bettlat |
| du | bettlat |
| han / hon / den / det | bettlat |
| vi | bettlat |
| ni | bettlat |
| de | bettlat |
Imperativ
| — | bettla |
Passiv
Infinitiv
| — | bettlas |
Presens
| jag | bettlas |
| du | bettlas |
| han / hon / den / det | bettlas |
| vi | bettlas |
| ni | bettlas |
| de | bettlas |
Preteritum
| jag | bettlades |
| du | bettlades |
| han / hon / den / det | bettlades |
| vi | bettlades |
| ni | bettlades |
| de | bettlades |
Supinum
| jag | bettlats |
| du | bettlats |
| han / hon / den / det | bettlats |
| vi | bettlats |
| ni | bettlats |
| de | bettlats |