Conjugation of begiva
dated form of bege Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | begiva |
Presens
| jag | begiver |
| du | begiver |
| han / hon / den / det | begiver |
| vi | begiver |
| ni | begiver |
| de | begiver |
Preteritum
| jag | begav |
| du | begav |
| han / hon / den / det | begav |
| vi | begav |
| ni | begav |
| de | begav |
Supinum
| jag | begivit |
| du | begivit |
| han / hon / den / det | begivit |
| vi | begivit |
| ni | begivit |
| de | begivit |
Imperativ
| — | begiv |