Aktiv
Infinitiv
| — | avgöra |
Presens
| jag | avgör |
| du | avgör |
| han / hon / den / det | avgör |
| vi | avgör |
| ni | avgör |
| de | avgör |
Preteritum
| jag | avgjorde |
| du | avgjorde |
| han / hon / den / det | avgjorde |
| vi | avgjorde |
| ni | avgjorde |
| de | avgjorde |
Supinum
| jag | avgjort |
| du | avgjort |
| han / hon / den / det | avgjort |
| vi | avgjort |
| ni | avgjort |
| de | avgjort |
Imperativ
| — | avgör |
Passiv
Infinitiv
| — | avgöras |
Presens
| jag | avgörs |
| du | avgörs |
| han / hon / den / det | avgörs |
| vi | avgörs |
| ni | avgörs |
| de | avgörs |
Preteritum
| jag | avgjordes |
| du | avgjordes |
| han / hon / den / det | avgjordes |
| vi | avgjordes |
| ni | avgjordes |
| de | avgjordes |
Supinum
| jag | avgjorts |
| du | avgjorts |
| han / hon / den / det | avgjorts |
| vi | avgjorts |
| ni | avgjorts |
| de | avgjorts |