Conjugation of överlägga
to discuss, to deliberate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | överlägga |
Presens
| jag | överlägger |
| du | överlägger |
| han / hon / den / det | överlägger |
| vi | överlägger |
| ni | överlägger |
| de | överlägger |
Preteritum
| jag | överlade |
| du | överlade |
| han / hon / den / det | överlade |
| vi | överlade |
| ni | överlade |
| de | överlade |
Supinum
| jag | överlagt |
| du | överlagt |
| han / hon / den / det | överlagt |
| vi | överlagt |
| ni | överlagt |
| de | överlagt |
Imperativ
| — | överlägg |
Passiv
Infinitiv
| — | överläggas |
Presens
| jag | överläggs |
| du | överläggs |
| han / hon / den / det | överläggs |
| vi | överläggs |
| ni | överläggs |
| de | överläggs |
Preteritum
| jag | överlades |
| du | överlades |
| han / hon / den / det | överlades |
| vi | överlades |
| ni | överlades |
| de | överlades |
Supinum
| jag | överlagts |
| du | överlagts |
| han / hon / den / det | överlagts |
| vi | överlagts |
| ni | överlagts |
| de | överlagts |