Conjugation of överhöra
to overhear Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | överhöra |
Presens
| jag | överhör |
| du | överhör |
| han / hon / den / det | överhör |
| vi | överhör |
| ni | överhör |
| de | överhör |
Preteritum
| jag | överhörde |
| du | överhörde |
| han / hon / den / det | överhörde |
| vi | överhörde |
| ni | överhörde |
| de | överhörde |
Supinum
| jag | överhört |
| du | överhört |
| han / hon / den / det | överhört |
| vi | överhört |
| ni | överhört |
| de | överhört |
Imperativ
| — | överhör |
Passiv
Infinitiv
| — | överhöras |
Presens
| jag | överhörs |
| du | överhörs |
| han / hon / den / det | överhörs |
| vi | överhörs |
| ni | överhörs |
| de | överhörs |
Preteritum
| jag | överhördes |
| du | överhördes |
| han / hon / den / det | överhördes |
| vi | överhördes |
| ni | överhördes |
| de | överhördes |
Supinum
| jag | överhörts |
| du | överhörts |
| han / hon / den / det | överhörts |
| vi | överhörts |
| ni | överhörts |
| de | överhörts |