Conjugation of praetergredior
/[prae̯.tɛrˈɡrɛ.di.ɔr]/to walk, march, go or pass by Ver definición completa →
Vox āctīva
Indicātīvus praesēns
| ego | praetergredior |
| tū | praetergrederis |
| is / ea / id | praetergreditur |
| nōs | praetergredimur |
| vōs | praetergrediminī |
| eī / eae / ea | praetergrediuntur |
Indicātīvus imperfectum
| ego | praetergrediēbar |
| tū | praetergrediēbāris |
| is / ea / id | praetergrediēbātur |
| nōs | praetergrediēbāmur |
| vōs | praetergrediēbāminī |
| eī / eae / ea | praetergrediēbantur |
Indicātīvus futūrum
| ego | praetergrediar |
| tū | praetergrediēris |
| is / ea / id | praetergrediētur |
| nōs | praetergrediēmur |
| vōs | praetergrediēminī |
| eī / eae / ea | praetergredientur |
Coniūnctīvus praesēns
| ego | praetergrediar |
| tū | praetergrediāris |
| is / ea / id | praetergrediātur |
| nōs | praetergrediāmur |
| vōs | praetergrediāminī |
| eī / eae / ea | praetergrediantur |
Coniūnctīvus imperfectum
| ego | praetergrederer |
| tū | praetergrederēris |
| is / ea / id | praetergrederētur |
| nōs | praetergrederēmur |
| vōs | praetergrederēminī |
| eī / eae / ea | praetergrederentur |
Imperātīvus praesēns
| tū | praetergredere |
| vōs | praetergrediminī |
Imperātīvus futūrum
| tū | praetergreditor |
| is / ea / id | praetergreditor |
| eī / eae / ea | praetergrediuntor |
Īnfīnītīvus praesēns
| — | praetergredī |
Īnfīnītīvus perfectum
| — | praetergressum esse |
Īnfīnītīvus futūrum
| — | praetergressūrum esse |
Participium praesēns
| — | praetergrediēns |
Participium futūrum
| — | praetergressūrus |
Gerundium (genitīvus)
| — | praetergrediendī |
Gerundium (datīvus)
| — | praetergrediendō |
Gerundium (accūsātīvus)
| — | praetergrediendum |
Gerundium (ablātīvus)
| — | praetergrediendō |
Supīnum (accūsātīvus)
| — | praetergressum |
Supīnum (ablātīvus)
| — | praetergressū |
Vox passīva
Participium futūrum
| — | praetergrediendus |