Conjugation of ydmyge
to humiliate, demean Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ydmyge |
Præsens
| jeg | ydmyger |
| du | ydmyger |
| han / hun / den / det | ydmyger |
| vi | ydmyger |
| I | ydmyger |
| de | ydmyger |
Præteritum
| jeg | ydmygede |
| du | ydmygede |
| han / hun / den / det | ydmygede |
| vi | ydmygede |
| I | ydmygede |
| de | ydmygede |
Perfektum
| — | har ydmyget |
Imperativ
| — | ydmyg |
Perfektum participium
| — | ydmyget |
Præsens participium
| — | ydmygende |
Passiv
Infinitiv
| — | ydmyges |
Præsens
| jeg | ydmyges |
| du | ydmyges |
| han / hun / den / det | ydmyges |
| vi | ydmyges |
| I | ydmyges |
| de | ydmyges |
Præteritum
| jeg | ydmygedes |
| du | ydmygedes |
| han / hun / den / det | ydmygedes |
| vi | ydmygedes |
| I | ydmygedes |
| de | ydmygedes |