Conjugation of yppe
to incite, instigate, stir up Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | yppe |
Præsens
| jeg | ypper |
| du | ypper |
| han / hun / den / det | ypper |
| vi | ypper |
| I | ypper |
| de | ypper |
Præteritum
| jeg | yppede |
| du | yppede |
| han / hun / den / det | yppede |
| vi | yppede |
| I | yppede |
| de | yppede |
Perfektum
| — | har yppet |
Imperativ
| — | yp |
Perfektum participium
| — | yppet |
Præsens participium
| — | yppende |
Passiv
Infinitiv
| — | yppes |
Præsens
| jeg | yppes |
| du | yppes |
| han / hun / den / det | yppes |
| vi | yppes |
| I | yppes |
| de | yppes |
Præteritum
| jeg | yppedes |
| du | yppedes |
| han / hun / den / det | yppedes |
| vi | yppedes |
| I | yppedes |
| de | yppedes |