Conjugation of voldtage
to rape, violate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | voldtage |
Præsens
| jeg | voldtager |
| du | voldtager |
| han / hun / den / det | voldtager |
| vi | voldtager |
| I | voldtager |
| de | voldtager |
Præteritum
| jeg | voldtog |
| du | voldtog |
| han / hun / den / det | voldtog |
| vi | voldtog |
| I | voldtog |
| de | voldtog |
Imperativ
| — | voldtag |
Perfektum participium
| — | voldtaget |
Præsens participium
| — | voldtagende |
Passiv
Infinitiv
| — | voldtages |
Præsens
| jeg | voldtages |
| du | voldtages |
| han / hun / den / det | voldtages |
| vi | voldtages |
| I | voldtages |
| de | voldtages |