Conjugation of vorde
vɔrdəto become, get (go from one state into another, with a predicative) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vorde |
Præsens
| jeg | vorder |
| du | vorder |
| han / hun / den / det | vorder |
| vi | vorder |
| I | vorder |
| de | vorder |
Præteritum
| jeg | vordede |
| du | vordede |
| han / hun / den / det | vordede |
| vi | vordede |
| I | vordede |
| de | vordede |
Imperativ
| — | vord |
Perfektum participium
| — | vordet |
Præsens participium
| — | vordende |