Conjugation of virke
exert influence upon Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | virke |
Præsens
| jeg | virker |
| du | virker |
| han / hun / den / det | virker |
| vi | virker |
| I | virker |
| de | virker |
Præteritum
| jeg | virkede |
| du | virkede |
| han / hun / den / det | virkede |
| vi | virkede |
| I | virkede |
| de | virkede |
Perfektum
| — | har virket |
Imperativ
| — | virk |
Perfektum participium
| — | virket |
Præsens participium
| — | virkende |