Conjugation of virkeliggøre
to realize, to fulfill, to put into effect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | virkeliggøre |
Præsens
| jeg | virkeliggør |
| du | virkeliggør |
| han / hun / den / det | virkeliggør |
| vi | virkeliggør |
| I | virkeliggør |
| de | virkeliggør |
Præteritum
| jeg | virkeliggjorde |
| du | virkeliggjorde |
| han / hun / den / det | virkeliggjorde |
| vi | virkeliggjorde |
| I | virkeliggjorde |
| de | virkeliggjorde |
Perfektum
| — | har virkeligjort |
Imperativ
| — | virkeliggør |
Perfektum participium
| — | virkeliggjort |
Præsens participium
| — | virkeliggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | virkeliggøres |
Præsens
| jeg | virkeliggøres |
| du | virkeliggøres |
| han / hun / den / det | virkeliggøres |
| vi | virkeliggøres |
| I | virkeliggøres |
| de | virkeliggøres |