Conjugation of vedgå
to recognize as belonging to one or as one's responsibility with corresponding obligations Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vedgå |
Præsens
| jeg | vedgår |
| du | vedgår |
| han / hun / den / det | vedgår |
| vi | vedgår |
| I | vedgår |
| de | vedgår |
Præteritum
| jeg | vedgik |
| du | vedgik |
| han / hun / den / det | vedgik |
| vi | vedgik |
| I | vedgik |
| de | vedgik |
Perfektum
| — | har vedgået |
Imperativ
| — | vedgå |
Perfektum participium
| — | vedgået |
Præsens participium
| — | vedgående |
Passiv
Infinitiv
| — | vedgås |
Præsens
| jeg | vedgås |
| du | vedgås |
| han / hun / den / det | vedgås |
| vi | vedgås |
| I | vedgås |
| de | vedgås |
Præteritum
| jeg | vedgikkes |
| du | vedgikkes |
| han / hun / den / det | vedgikkes |
| vi | vedgikkes |
| I | vedgikkes |
| de | vedgikkes |