Conjugation of vedkomme
to concern; be of (personal or general) interest or relevance to Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vedkomme |
Præsens
| jeg | vedkommer |
| du | vedkommer |
| han / hun / den / det | vedkommer |
| vi | vedkommer |
| I | vedkommer |
| de | vedkommer |
Præteritum
| jeg | vedkom |
| du | vedkom |
| han / hun / den / det | vedkom |
| vi | vedkom |
| I | vedkom |
| de | vedkom |
Perfektum
| — | er vedkommet |
Imperativ
| — | vedkom |
Perfektum participium
| — | vedkommet |
Præsens participium
| — | vedkommende |
Passiv
Infinitiv
| — | vedkommes |
Præsens
| jeg | vedkommes |
| du | vedkommes |
| han / hun / den / det | vedkommes |
| vi | vedkommes |
| I | vedkommes |
| de | vedkommes |