Conjugation of varpe
[ˈvɑːbə]to throw, toss (e.g. fire someone from a job). Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | varpe |
Præsens
| jeg | varper |
| du | varper |
| han / hun / den / det | varper |
| vi | varper |
| I | varper |
| de | varper |
Præteritum
| jeg | varpede |
| du | varpede |
| han / hun / den / det | varpede |
| vi | varpede |
| I | varpede |
| de | varpede |
Perfektum
| — | har varpet |
Imperativ
| — | varp |
Perfektum participium
| — | varpet |
Præsens participium
| — | varpende |
Passiv
Infinitiv
| — | varpes |
Præsens
| jeg | varpes |
| du | varpes |
| han / hun / den / det | varpes |
| vi | varpes |
| I | varpes |
| de | varpes |