Conjugation of våse
to talk nonsense; to babble; to prattle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | våse |
Præsens
| jeg | våser |
| du | våser |
| han / hun / den / det | våser |
| vi | våser |
| I | våser |
| de | våser |
Præteritum
| jeg | våsede |
| du | våsede |
| han / hun / den / det | våsede |
| vi | våsede |
| I | våsede |
| de | våsede |
Perfektum
| — | har våset |
Imperativ
| — | vås |
Perfektum participium
| — | våset |
Præsens participium
| — | våsende |
Passiv
Infinitiv
| — | våses |
Præsens
| jeg | våses |
| du | våses |
| han / hun / den / det | våses |
| vi | våses |
| I | våses |
| de | våses |
Præteritum
| jeg | våsedes |
| du | våsedes |
| han / hun / den / det | våsedes |
| vi | våsedes |
| I | våsedes |
| de | våsedes |