Conjugation of undertrykke
to oppress, repress, suppress Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | undertrykke |
Præsens
| jeg | undertrykker |
| du | undertrykker |
| han / hun / den / det | undertrykker |
| vi | undertrykker |
| I | undertrykker |
| de | undertrykker |
Præteritum
| jeg | undertrykte |
| du | undertrykte |
| han / hun / den / det | undertrykte |
| vi | undertrykte |
| I | undertrykte |
| de | undertrykte |
Perfektum
| — | har undertrykt |
Imperativ
| — | undertryk |
Perfektum participium
| — | undertrykt |
Præsens participium
| — | undertrykkende |
Passiv
Infinitiv
| — | undertrykkes |
Præsens
| jeg | undertrykkes |
| du | undertrykkes |
| han / hun / den / det | undertrykkes |
| vi | undertrykkes |
| I | undertrykkes |
| de | undertrykkes |
Præteritum
| jeg | undertryktes |
| du | undertryktes |
| han / hun / den / det | undertryktes |
| vi | undertryktes |
| I | undertryktes |
| de | undertryktes |