Conjugation of undervurdere
to underestimate, undervalue Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | undervurdere |
Præsens
| jeg | undervurderer |
| du | undervurderer |
| han / hun / den / det | undervurderer |
| vi | undervurderer |
| I | undervurderer |
| de | undervurderer |
Præteritum
| jeg | undervurderede |
| du | undervurderede |
| han / hun / den / det | undervurderede |
| vi | undervurderede |
| I | undervurderede |
| de | undervurderede |
Perfektum
| — | har undervurderet |
Imperativ
| — | undervurder |
Perfektum participium
| — | undervurderet |
Præsens participium
| — | undervurderende |
Passiv
Infinitiv
| — | undervurderes |
Præsens
| jeg | undervurderes |
| du | undervurderes |
| han / hun / den / det | undervurderes |
| vi | undervurderes |
| I | undervurderes |
| de | undervurderes |
Præteritum
| jeg | undervurderedes |
| du | undervurderedes |
| han / hun / den / det | undervurderedes |
| vi | undervurderedes |
| I | undervurderedes |
| de | undervurderedes |