Conjugation of underkende
to undervalue, underestimate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | underkende |
Præsens
| jeg | underkender |
| du | underkender |
| han / hun / den / det | underkender |
| vi | underkender |
| I | underkender |
| de | underkender |
Præteritum
| jeg | underkendte |
| du | underkendte |
| han / hun / den / det | underkendte |
| vi | underkendte |
| I | underkendte |
| de | underkendte |
Perfektum
| — | har underkendt |
Imperativ
| — | underkend |
Perfektum participium
| — | underkendt |
Præsens participium
| — | underkendende |
Passiv
Infinitiv
| — | underkendes |
Præsens
| jeg | underkendes |
| du | underkendes |
| han / hun / den / det | underkendes |
| vi | underkendes |
| I | underkendes |
| de | underkendes |
Præteritum
| jeg | underkendtes |
| du | underkendtes |
| han / hun / den / det | underkendtes |
| vi | underkendtes |
| I | underkendtes |
| de | underkendtes |