Conjugation of underskrive
onərskriːˀvəto sign (to put one's name on a document to validate it) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | underskrive |
Præsens
| jeg | underskriver |
| du | underskriver |
| han / hun / den / det | underskriver |
| vi | underskriver |
| I | underskriver |
| de | underskriver |
Præteritum
| jeg | underskrev |
| du | underskrev |
| han / hun / den / det | underskrev |
| vi | underskrev |
| I | underskrev |
| de | underskrev |
Imperativ
| — | underskriv |
Perfektum participium
| — | underskrevet |
Præsens participium
| — | underskrivende |
Passiv
Infinitiv
| — | underskrives |
Præsens
| jeg | underskrives |
| du | underskrives |
| han / hun / den / det | underskrives |
| vi | underskrives |
| I | underskrives |
| de | underskrives |
Præteritum
| jeg | underskreves |
| du | underskreves |
| han / hun / den / det | underskreves |
| vi | underskreves |
| I | underskreves |
| de | underskreves |