Conjugation of undergå
to undercome, suffer (on the basis of something else) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | undergå |
Præsens
| jeg | undergår |
| du | undergår |
| han / hun / den / det | undergår |
| vi | undergår |
| I | undergår |
| de | undergår |
Præteritum
| jeg | undergik |
| du | undergik |
| han / hun / den / det | undergik |
| vi | undergik |
| I | undergik |
| de | undergik |
Perfektum
| — | har undergået |
Imperativ
| — | undergå |
Perfektum participium
| — | undergået |
Præsens participium
| — | undergående |
Passiv
Infinitiv
| — | undergåes |
Præsens
| jeg | undergåes |
| du | undergåes |
| han / hun / den / det | undergåes |
| vi | undergåes |
| I | undergåes |
| de | undergåes |