Conjugation of umyndiggøre
to incapacitate; to declare an adult person legally incompetent (due to due to mental reasons etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | umyndiggøre |
Præsens
| jeg | umyndiggør |
| du | umyndiggør |
| han / hun / den / det | umyndiggør |
| vi | umyndiggør |
| I | umyndiggør |
| de | umyndiggør |
Præteritum
| jeg | umyndiggjorde |
| du | umyndiggjorde |
| han / hun / den / det | umyndiggjorde |
| vi | umyndiggjorde |
| I | umyndiggjorde |
| de | umyndiggjorde |
Perfektum
| — | har umyndiggjort |
Imperativ
| — | umyndiggør |
Perfektum participium
| — | umyndiggjort |
Præsens participium
| — | umyndiggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | umyndiggøres |
Præsens
| jeg | umyndiggøres |
| du | umyndiggøres |
| han / hun / den / det | umyndiggøres |
| vi | umyndiggøres |
| I | umyndiggøres |
| de | umyndiggøres |
Præteritum
| jeg | umyndiggjordes |
| du | umyndiggjordes |
| han / hun / den / det | umyndiggjordes |
| vi | umyndiggjordes |
| I | umyndiggjordes |
| de | umyndiggjordes |