Conjugation of udvandre
emigrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udvandre |
Præsens
| jeg | udvandrer |
| du | udvandrer |
| han / hun / den / det | udvandrer |
| vi | udvandrer |
| I | udvandrer |
| de | udvandrer |
Præteritum
| jeg | udvandrede |
| du | udvandrede |
| han / hun / den / det | udvandrede |
| vi | udvandrede |
| I | udvandrede |
| de | udvandrede |
Perfektum
| — | er udvandret |
Imperativ
| — | udvandr |
Perfektum participium
| — | udvandret |
Præsens participium
| — | udvandrende |
Passiv
Infinitiv
| — | udvandres |
Præsens
| jeg | udvandres |
| du | udvandres |
| han / hun / den / det | udvandres |
| vi | udvandres |
| I | udvandres |
| de | udvandres |
Præteritum
| jeg | udvandredes |
| du | udvandredes |
| han / hun / den / det | udvandredes |
| vi | udvandredes |
| I | udvandredes |
| de | udvandredes |