Conjugation of udveksle
to exchange, swap Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udveksle |
Præsens
| jeg | udveksler |
| du | udveksler |
| han / hun / den / det | udveksler |
| vi | udveksler |
| I | udveksler |
| de | udveksler |
Præteritum
| jeg | udvekslede |
| du | udvekslede |
| han / hun / den / det | udvekslede |
| vi | udvekslede |
| I | udvekslede |
| de | udvekslede |
Perfektum
| — | har udvekslet |
Imperativ
| — | udveksl |
Perfektum participium
| — | udvekslet |
Præsens participium
| — | udvekslende |
Passiv
Infinitiv
| — | udveksles |
Præsens
| jeg | udveksles |
| du | udveksles |
| han / hun / den / det | udveksles |
| vi | udveksles |
| I | udveksles |
| de | udveksles |
Præteritum
| jeg | udveksledes |
| du | udveksledes |
| han / hun / den / det | udveksledes |
| vi | udveksledes |
| I | udveksledes |
| de | udveksledes |