Conjugation of udstyre
to equip Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udstyre |
Præsens
| jeg | udstyrer |
| du | udstyrer |
| han / hun / den / det | udstyrer |
| vi | udstyrer |
| I | udstyrer |
| de | udstyrer |
Præteritum
| jeg | udstyrede |
| du | udstyrede |
| han / hun / den / det | udstyrede |
| vi | udstyrede |
| I | udstyrede |
| de | udstyrede |
Perfektum
| — | har udstyret |
Imperativ
| — | udstyr |
Perfektum participium
| — | udstyret |
Præsens participium
| — | udstyrende |
Passiv
Infinitiv
| — | udstyres |
Præsens
| jeg | udstyres |
| du | udstyres |
| han / hun / den / det | udstyres |
| vi | udstyres |
| I | udstyres |
| de | udstyres |
Præteritum
| jeg | udstyredes |
| du | udstyredes |
| han / hun / den / det | udstyredes |
| vi | udstyredes |
| I | udstyredes |
| de | udstyredes |