Conjugation of tviste
ˈtˢvestə(used with om) to quarrel, argue, contend, debate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tviste |
Præsens
| jeg | tvister |
| du | tvister |
| han / hun / den / det | tvister |
| vi | tvister |
| I | tvister |
| de | tvister |
Præteritum
| jeg | tvistede |
| du | tvistede |
| han / hun / den / det | tvistede |
| vi | tvistede |
| I | tvistede |
| de | tvistede |
Perfektum
| — | har tvistet |
Imperativ
| — | tvist |
Perfektum participium
| — | tvistet |
Præsens participium
| — | tvistende |
Passiv
Infinitiv
| — | tvistes |
Præsens
| jeg | tvistes |
| du | tvistes |
| han / hun / den / det | tvistes |
| vi | tvistes |
| I | tvistes |
| de | tvistes |
Præteritum
| jeg | tvistedes |
| du | tvistedes |
| han / hun / den / det | tvistedes |
| vi | tvistedes |
| I | tvistedes |
| de | tvistedes |