Conjugation of tvivle
Aktiv
Infinitiv
| — | at tvivle |
Præsens
| jeg | tvivler |
| du | tvivler |
| han / hun / den / det | tvivler |
| vi | tvivler |
| I | tvivler |
| de | tvivler |
Præteritum
| jeg | tvivlede |
| du | tvivlede |
| han / hun / den / det | tvivlede |
| vi | tvivlede |
| I | tvivlede |
| de | tvivlede |
Perfektum
| — | har tvivlet |
Imperativ
| — | tvivl |