Conjugation of træne
trɛːnəto practise (to make oneself better at something, with the activity as an object) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | træne |
Præsens
| jeg | træner |
| du | træner |
| han / hun / den / det | træner |
| vi | træner |
| I | træner |
| de | træner |
Præteritum
| jeg | trænede |
| du | trænede |
| han / hun / den / det | trænede |
| vi | trænede |
| I | trænede |
| de | trænede |
Imperativ
| — | træn |
Perfektum participium
| — | trænet |
Præsens participium
| — | trænende |
Passiv
Infinitiv
| — | trænes |
Præsens
| jeg | trænes |
| du | trænes |
| han / hun / den / det | trænes |
| vi | trænes |
| I | trænes |
| de | trænes |
Præteritum
| jeg | trænedes |
| du | trænedes |
| han / hun / den / det | trænedes |
| vi | trænedes |
| I | trænedes |
| de | trænedes |