Conjugation of trænge
trɛŋəto need, want (normally with the preposition til) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | trænge |
Præsens
| jeg | trænger |
| du | trænger |
| han / hun / den / det | trænger |
| vi | trænger |
| I | trænger |
| de | trænger |
Præteritum
| jeg | trængte |
| du | trængte |
| han / hun / den / det | trængte |
| vi | trængte |
| I | trængte |
| de | trængte |
Imperativ
| — | træng |
Perfektum participium
| — | trængt |
Præsens participium
| — | trængende |
Passiv
Infinitiv
| — | trænges |
Præsens
| jeg | trænges |
| du | trænges |
| han / hun / den / det | trænges |
| vi | trænges |
| I | trænges |
| de | trænges |
Præteritum
| jeg | trængtes |
| du | trængtes |
| han / hun / den / det | trængtes |
| vi | trængtes |
| I | trængtes |
| de | trængtes |