Conjugation of stylte
to walk in a stiff and awkward manner, as if on stilts Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stylte |
Præsens
| jeg | stylter |
| du | stylter |
| han / hun / den / det | stylter |
| vi | stylter |
| I | stylter |
| de | stylter |
Præteritum
| jeg | styltede |
| du | styltede |
| han / hun / den / det | styltede |
| vi | styltede |
| I | styltede |
| de | styltede |
Perfektum
| — | har styltet |
Imperativ
| — | stylt |
Perfektum participium
| — | styltet |
Præsens participium
| — | styltende |
Passiv
Infinitiv
| — | styltes |
Præsens
| jeg | styltes |
| du | styltes |
| han / hun / den / det | styltes |
| vi | styltes |
| I | styltes |
| de | styltes |
Præteritum
| jeg | styltedes |
| du | styltedes |
| han / hun / den / det | styltedes |
| vi | styltedes |
| I | styltedes |
| de | styltedes |