Conjugation of stuve
stuːvəto stow, pack (place things or people in a limited space with little room between them) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stuve |
Præsens
| jeg | stuver |
| du | stuver |
| han / hun / den / det | stuver |
| vi | stuver |
| I | stuver |
| de | stuver |
Præteritum
| jeg | stuvede |
| du | stuvede |
| han / hun / den / det | stuvede |
| vi | stuvede |
| I | stuvede |
| de | stuvede |
Imperativ
| — | stuv |
Perfektum participium
| — | stuvet |
Præsens participium
| — | stuvende |
Passiv
Infinitiv
| — | stuves |
Præsens
| jeg | stuves |
| du | stuves |
| han / hun / den / det | stuves |
| vi | stuves |
| I | stuves |
| de | stuves |
Præteritum
| jeg | stuvedes |
| du | stuvedes |
| han / hun / den / det | stuvedes |
| vi | stuvedes |
| I | stuvedes |
| de | stuvedes |