Conjugation of storme
to storm, charge, rush Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | storme |
Præsens
| jeg | stormer |
| du | stormer |
| han / hun / den / det | stormer |
| vi | stormer |
| I | stormer |
| de | stormer |
Præteritum
| jeg | stormede |
| du | stormede |
| han / hun / den / det | stormede |
| vi | stormede |
| I | stormede |
| de | stormede |
Perfektum
| — | har stormet |
Imperativ
| — | storm |
Perfektum participium
| — | stormet |
Præsens participium
| — | stormende |
Passiv
Infinitiv
| — | stormes |
Præsens
| jeg | stormes |
| du | stormes |
| han / hun / den / det | stormes |
| vi | stormes |
| I | stormes |
| de | stormes |
Præteritum
| jeg | stormedes |
| du | stormedes |
| han / hun / den / det | stormedes |
| vi | stormedes |
| I | stormedes |
| de | stormedes |