Conjugation of stagnere
to stagnate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stagnere |
Præsens
| jeg | stagnerer |
| du | stagnerer |
| han / hun / den / det | stagnerer |
| vi | stagnerer |
| I | stagnerer |
| de | stagnerer |
Præteritum
| jeg | stagnerede |
| du | stagnerede |
| han / hun / den / det | stagnerede |
| vi | stagnerede |
| I | stagnerede |
| de | stagnerede |
Perfektum
| — | er stagneret |
Imperativ
| — | stagner |
Perfektum participium
| — | stagneret |
Præsens participium
| — | stagnerende |
Passiv
Infinitiv
| — | stagneres |
Præsens
| jeg | stagneres |
| du | stagneres |
| han / hun / den / det | stagneres |
| vi | stagneres |
| I | stagneres |
| de | stagneres |
Præteritum
| jeg | stagneredes |
| du | stagneredes |
| han / hun / den / det | stagneredes |
| vi | stagneredes |
| I | stagneredes |
| de | stagneredes |