Conjugation of stamme
to originate, stem (fra / from) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stamme |
Præsens
| jeg | stammer |
| du | stammer |
| han / hun / den / det | stammer |
| vi | stammer |
| I | stammer |
| de | stammer |
Præteritum
| jeg | stammede |
| du | stammede |
| han / hun / den / det | stammede |
| vi | stammede |
| I | stammede |
| de | stammede |
Perfektum
| — | har stammet |
Imperativ
| — | stam |
Perfektum participium
| — | stammet |
Præsens participium
| — | stammende |
Passiv
Infinitiv
| — | stammes |
Præsens
| jeg | stammes |
| du | stammes |
| han / hun / den / det | stammes |
| vi | stammes |
| I | stammes |
| de | stammes |
Præteritum
| jeg | stammedes |
| du | stammedes |
| han / hun / den / det | stammedes |
| vi | stammedes |
| I | stammedes |
| de | stammedes |