Conjugation of stå
[ˈsd̥ɔˀ]to be, appear (in a text), to say, to be written Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stå |
Præsens
| jeg | står |
| du | står |
| han / hun / den / det | står |
| vi | står |
| I | står |
| de | står |
Præteritum
| jeg | stod |
| du | stod |
| han / hun / den / det | stod |
| vi | stod |
| I | stod |
| de | stod |
Perfektum
| — | har stået |
Imperativ
| — | stå |
Perfektum participium
| — | stået |
Præsens participium
| — | stående |
Passiv
Infinitiv
| — | stås |
Præsens
| jeg | stås |
| du | stås |
| han / hun / den / det | stås |
| vi | stås |
| I | stås |
| de | stås |