Conjugation of sminke
to put on makeup, to apply cosmetics Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at sminke |
Præsens
| jeg | sminker |
| du | sminker |
| han / hun / den / det | sminker |
| vi | sminker |
| I | sminker |
| de | sminker |
Præteritum
| jeg | sminkede |
| du | sminkede |
| han / hun / den / det | sminkede |
| vi | sminkede |
| I | sminkede |
| de | sminkede |
Perfektum
| — | har sminket |
Imperativ
| — | smink |