Conjugation of smøge
to relieve oneself of responsibility or something weighing down or troubling Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | smøge |
Præsens
| jeg | smøger |
| du | smøger |
| han / hun / den / det | smøger |
| vi | smøger |
| I | smøger |
| de | smøger |
Præteritum
| jeg | smøgede |
| du | smøgede |
| han / hun / den / det | smøgede |
| vi | smøgede |
| I | smøgede |
| de | smøgede |
Perfektum
| — | har smøget |
Imperativ
| — | smøg |
Perfektum participium
| — | smøget |
Præsens participium
| — | smøgende |
Passiv
Infinitiv
| — | smøges |
Præsens
| jeg | smøges |
| du | smøges |
| han / hun / den / det | smøges |
| vi | smøges |
| I | smøges |
| de | smøges |
Præteritum
| jeg | smøgedes |
| du | smøgedes |
| han / hun / den / det | smøgedes |
| vi | smøgedes |
| I | smøgedes |
| de | smøgedes |