Conjugation of smælde
to seem strong, sharp, or stinging due to its strength (about sensory impressions) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | smælde |
Præsens
| jeg | smælder |
| du | smælder |
| han / hun / den / det | smælder |
| vi | smælder |
| I | smælder |
| de | smælder |
Præteritum
| jeg | smældede |
| du | smældede |
| han / hun / den / det | smældede |
| vi | smældede |
| I | smældede |
| de | smældede |
Perfektum
| — | har smældet |
Imperativ
| — | smæld |
Perfektum participium
| — | smældet |
Præsens participium
| — | smældende |
Passiv
Infinitiv
| — | smældes |
Præsens
| jeg | smældes |
| du | smældes |
| han / hun / den / det | smældes |
| vi | smældes |
| I | smældes |
| de | smældes |
Præteritum
| jeg | smældedes |
| du | smældedes |
| han / hun / den / det | smældedes |
| vi | smældedes |
| I | smældedes |
| de | smældedes |