Conjugation of smelte
[ˈsmɛl.d̥ə]to disappear, to vanish, to move or to cause to move Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | smelte |
Præsens
| jeg | smelter |
| du | smelter |
| han / hun / den / det | smelter |
| vi | smelter |
| I | smelter |
| de | smelter |
Præteritum
| jeg | smeltede |
| du | smeltede |
| han / hun / den / det | smeltede |
| vi | smeltede |
| I | smeltede |
| de | smeltede |
Imperativ
| — | smelt |
Perfektum participium
| — | smeltet |
Præsens participium
| — | smeltende |
Passiv
Infinitiv
| — | smeltes |
Præsens
| jeg | smeltes |
| du | smeltes |
| han / hun / den / det | smeltes |
| vi | smeltes |
| I | smeltes |
| de | smeltes |
Præteritum
| jeg | smeltedes |
| du | smeltedes |
| han / hun / den / det | smeltedes |
| vi | smeltedes |
| I | smeltedes |
| de | smeltedes |