Conjugation of smække
to slam (a door) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | smække |
Præsens
| jeg | smækker |
| du | smækker |
| han / hun / den / det | smækker |
| vi | smækker |
| I | smækker |
| de | smækker |
Præteritum
| jeg | smækkede |
| du | smækkede |
| han / hun / den / det | smækkede |
| vi | smækkede |
| I | smækkede |
| de | smækkede |
Perfektum
| — | har smækket |
Imperativ
| — | smæk |
Perfektum participium
| — | smækket |
Præsens participium
| — | smækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | smækkes |
Præsens
| jeg | smækkes |
| du | smækkes |
| han / hun / den / det | smækkes |
| vi | smækkes |
| I | smækkes |
| de | smækkes |
Præteritum
| jeg | smækkedes |
| du | smækkedes |
| han / hun / den / det | smækkedes |
| vi | smækkedes |
| I | smækkedes |
| de | smækkedes |